Der kom en sommerstorm der ikke rigtigt ville holde op. Jeg har ligget nogenlunde i læ men vinden har ikke været meget under 10 sekundmeter og har toppet på lidt under 20. Kysten mod både nord og syd er eksponeret så jeg har bare kunnet vente og vente, se på vejrudsigt og vente.
Tolv dage. Jeg Startede med et beskedent ly på stranden da jeg regnede med at være her en enkelt dag og nat. Blæsten pressede selvfølgelig mere vand ind mod kysten så jeg efter nogle dage måtte sætte telt op længere inde på stranden. Da vindstyrken steg til 20 sekundmeter, kom vandet så langt op at jeg måtte flytte helt væk fra stranden.
Det har heldigvis regnet rigeligt. Da jeg landede, havde jeg vand til tre-fire dage. Men jeg har haft rigeligt med vand ved at samle regnvand. Provianten har også været rigelig. Men tolv dage er i overkanten.
Jeg har læst, skrevet lidt og hørt en masse interessante foredrag på Youtube og hører lydbøger, men tolv dage…
Fuglene her er mere og mere vant til mig. Gæssene der panisk flygtede fra mig den første dag vralter nu forbi på ti meters afstand når jeg ligger inde i mit telt og de kigger bare op om aftenen når de hviler på stranden tyve meter væk, så længe jeg bare bevæger mig roligt når jeg skal ud og børste tænder.
Strandskaden hviner og piber stadigvæk, men det gør den over for alt næsten alt og alle og den gør det ikke nær så intenst over for mig længere.
Jeg har også haft tid til at sy et par forbedringer på mit telt og har fundet på en forbedring der kræver nogle stænger og lidt andet materiale fra Extremtextil i Dresden. Jeg har bestilt det og nogle t-shirts i merinould fra Varusteleka i Finland. Det skulle gerne nå at komme frem til Jeremiah i Göteborg så jeg kan hente det der. Han er en gammel kollega som jeg har aftalt at grille med når jeg kommer forbi.
Han og kæresten skal til Stockholm om fem dage, så jeg skal nå frem på fire, hvoraf de to ser dårlige ud vejrmæssigt. Jeg får padletravlt de næste to dage.
Der har været enkelte dage med knap så meget vind, men jeg har brug for to til tre dage til at slippe forbi kyststrækningen op forbi Varberg; der ser ikke ud til at være særligt gode steder at slå lejr flere dage i træk.
Vejrudsigten giver i hvert fald to dage med roligt vejr, så min plan er at spurte op til skærgården der starter syd for Göteborg.
Det blev en dag med 35 kilometer og en dag med 40 kilometer.
Den første dag var der stadig en del bølger og vind skråt forfra.
Det meste af den kyststrækning er ret ensformig og jeg skulle bare forbi den. Men efter Varberg kom så skærgården. Jeg synes jeg havde knoklet ret godt, især efter at have ligget stille så længe. Jeg kom ind mellem nogle små-øer og det gik op for mig at jeg var nået frem til det jeg egentlig gerne ville padle i, skærgård. Jeg havde været så fokuseret på at komme frem, bare frem, de sidste dage så det kom helt bag på mig at jeg på en måde var nået frem. Jeg fik ligefrem tårer i øjnene da det gik op for mig.
Jeg har vandret meget i de norske fjelde og skørgården her minder en del om fjeldterræn. Fjeld og skærgård er det terræn jeg føler mig bedst tilpas i.
Vind og bølger havde været nogenlunde især på anden dagen. Hen på eftermiddagen skulle det blæse op igen og komme til at blæse ret kraftigt de følgende to dage. Jeg kunne altså godt glemme at nå frem til Göteborg og Jeremiah (og mine pakker) inden de tog til Stockholm.
Men der var øer, fine øer. Jeg nåede frem til en fin en lidt i syv om aftenen. Jeg kiggede rundt, der var helt ok. En lille plads til telt, sandstrand til at trække Sisyfos op på og strandkål så jeg kunne få lidt friske grøntsager. Der var en ø to kilometer længere mod nord, den var måske bedre?
Jeg så på kort og satellitbilleder, kiggede gennem kikkerten. Den så bedre ud, der var måske endda træer til hængekøje.
Det var begyndt at blæse lidt rigeligt fra vest og der var åbent det meste af vejen derover, men det var kun to kilometer.
Jeg besluttede mig for at det kunne jeg nok godt, bare to kilometer.
Lidt over halvvejs blev bølgerne lige voldsomme nok og vinden tog til. Jeg begyndte at ane at det nok havde været en dum beslutning. Jeg blev nødt til at vende og sejle med bølgerne ind mod kysten. Det sidste stykke ind kom der nogle lidt skæve søer ind som slog ind skråt fra siden og lidt ind over mig ved hofterne. Ikke noget jeg ikke kunne balancere, men lidt værre end jeg ønsker mig hvis det ikke er meget tæt på land, især op ad en klippekyst der ikke lige frem er nem at komme op på.
Ind cirka hundrede meter fra kysten drejede jeg så op mod nord igen for at komme langs med kysten. Bølgerne var blevet kraftigere da vindstyrken langsomt tog til.
Jeg bandede af mig selv – jeg kunne bare være blevet på den ø, den var udmærket.
Hen i læ af nogle skær tog jeg bestik af situationen. Hen langs kysten var der mest klippe som jeg ikke kunne komme op på og de steder jeg kunne komme ind på var der bebyggelse. Nogle kilometer længere hen kom Ringhals og jeg tænkte ikke der var gode steder at slå lejr lige op ad et atomkraftværk.
Jeg kunne måske kæmpe mig op mod vinden i læ af øen for de værste bølger.
Jeg var meget i tvivl. Jeg kunne se mig selv stå længere oppe ad kysten og ærgre mig over en dårlig lejrplads hvis jeg valgte at prøve at padle videre den vej. Jeg vidste jo at jeg ville sidde fast de næste to dage. Jeg kunne også se mig selv juble over at kæmpe mig frem til øen.
Jeg padlede forsigtig op forbi nogle skær og tænkte at jeg måtte se hvor langt jeg kunne komme.
Jeg kom op til skærene og overraskede et par sæler der først opdagede mig da jeg var tyve meter fra dem, de forsvandt lynhurtigt ned under vandet.
Jeg bandede mig selv ned i de dybeste afkroge af helvede for at være så dum at forlade en ganske udmærket ø for en der måske var en anelse bedre.
Forsigtigt frem, bølgerne blev værre, men ikke rigtig slemme, vinden var ved at være strid. Men det var ikke så slemt som det jeg havde været i mellem øerne. Det gjorde en forskel at være i læsiden af øen, bølgerne har ikke så lang en distance at vokse sig store på.
Jeg kunne se at der var et stykke på måske en halv kilometer hvor det var lidt slemt og så ville jeg komme helt i læ af øen. Fuld kraft frem, først tvivlende, så mere og mere sikker. Jeg begyndte at råbe op i vinden, fandenme jeg gør det, jeg kan fame godt!
Det hjælper nogen gange at heppe på sig selv.
Så faldt bølgerne væk, vinden holdt på men der var få hundrede meter til øen.
Hen til øen, og se at de træer jeg havde troet måske kunne bære en hængekøje var knap halvanden meter høje. Det er svært at se hvor høje træer er på satellitbilleder. Der var ikke noget ideelt sted at trække Sisyfos op.
Jeg var inderligt godt tilfreds med kraftpræstationen i vinden men noget skuffet over øen. Den jeg var sejlet fra havde været lige så god så det ud til.
Nå, op med grejet og slå lejr. Jeg var godt brugt både fysisk og følelsesmæssigt. Jeg gad virkelig ikke bøvlet med lejr og aftensmad. Så gælder det om at slå hovedet fra og køre på rutinen, bare handle uden at tænke.
Fyrre kilometers padlen og så de sidste fire kilometer på næsten max ydelse. Det var en god fornemmelse at have gjort, men nu var jeg sgu lige pludseligt træt.
Teltet kom op, jeg fik kogt vand til te og spiste det sidste rugbrød med pølse på. Jeg gad ikke til at koge noget til aftensmad. I soveposen godt brugt. Jeg var skuffet over at jeg ikke kunne komme det sidste stykke til Göteborg men jeg kunne så hvile armene et par dage.
Mad havde jeg stadig nok af, og vand til to dage.
Dagen efter tog jeg bedre bestik af øen der var en smule vand der piblede frem lige hvor jeg havde lagt kajakken. Det var en meget lille kilde men vandet kom fra et stort felt med sten og var fint og klart. Jeg filtrerede det for en sikkerheds skyld. Der var også brændenælder, jeg trængte til lidt frisk grønt så den stod på brændenældesuppe til frokost.
Jeg har dovnet og læst og vasket tøj nu jeg havde ferskvand til det.
I morgen går det videre ind til en lille by hvor jeg håber jeg kan få købt ind, det er atten- nitten dage siden jeg har købt ind sidst så provianten er ved at være lidt sparsom. Jeg kan nu godt holde nogle dage endnu.
Jeg vil tage mig god tid den næste uge og padle rundt om flere øer og tage korte distancer og få fisket. Jeg vil gerne grille med Jeremiah og hans kæreste og jeg vil gerne have fat i de stumper jeg vil forbedre mit telt med så jeg pjatter rundt i skærgården op mod Göteborg i den næste uges tid.
Jeg har jo ikke noget jeg skal nå og lige nu har jeg mest lyst til at padle rundt mellem småøer i skærgård.
Klokken er otte om aftenen mens jeg sidder i teltet og skriver. Jeg fornemmer et der kommer nogen gående og kan se en skygge på teltdugen hvor den nedgående sol skinner på den.
Jeg er ikke helt sikker på om det er menneske eller dyr. Det er en øde ø med får på og der har ikke været mennesker de to dage jeg har været her.
Det er skam et menneske. Det viser sig at han er i robåd og strækker ben. Han fortæller at han er på vej Sverige rundt. Eller han var – han har fire uger og det rækker ikke til hele turen rundt må han indse.
Jeg ved godt hvor optimistisk man kan være i sin vurdering af hvor langt man kan nå når man sidder i sin stue og kigger på kort.
Vi taler meget kort han vil gerne lidt videre sydover. Jeg kan så fortælle ham at den næste ø er ganske udmærket, den har jeg jo ligesom rekognosceret for et par dage siden.
Vi har kort fortalt hvad vi laver og han går tilbage til den vig han har lagt ind til og lidt senere kan jeg vinke til ham i det han ror forbi mod syd.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes