Havnebesøg

Når man sejler ind til Marstrand syd fra, kommer man ind gennem et meget smalt sund hvor klipperne sine steder går lodret ned i vandet og andre steder møder vandet med grønne strandbredder med de fineste haver og huse. Så åbner sig et større bassin som udgør en perfekt naturlig havn med tre indsejlinger; den smalle mod syd og to større op mod nord. Lige ret for knejser Karlstens fæstning, som Tordenskjold indtog uden kamp i 1719 ved at marchere sine få soldater rundt i byen så kommandanten på fæstningen troede at han stod over for en så talrig fjende at han overgav fæstningen til danskerne. (Deraf udtrykker ’Tordenskjolds soldater’) Kommandanten blev senere dømt til døden af en svensk krigsret for at have overgivet sig uden kamp. Den svenske konge havde ikke været imponeret.

Lystsejlere, kajakker og motorbåde myldrer rundt og længere inde forbinder to kabelfærger de to øer hvor selve byen befinder sig på. Et sandt virvar af mere eller mindre dygtigt førte fartøjer. Kabelfærgerne må ofte bruge deres horn for at irettesætte lidt for ivrige småbåde der krydser deres rute.

Da jeg var lige ved at runde molen ind til inderhavnen lød der et aggressivt dampskipsfløjt bagfra der gjorde alt småkravlet i havnen opmærksomme på at nu kom der storskib. Jeg vendte mig om og et smukt gammelt dampskib gled majestætisk ind mod havnen. Jeg gav plads og fik halet kameraet frem. Det blev til en del gensidig vinken og tagen billeder mellem mig og passagerne på skibet.

Lige forbi kajen hvor kabelfærgerne læger til på den brofaste ø kunne jeg se et supermarked og en gæstekaj lige nedenfor. Meget praktisk kunne jeg fortøje og gå de ti meter op til butikken og gøre lidt indkøb.

Butikken ligger meget praktisk, men udvalget er desværre yderst begrænset. Jeg kunne få noget af det jeg havde brug for, men må se om der ikke var bedre indkøbsmuligheder længere mod nord.

Jeg snakkede lidt med en stockholmsk dame der sad ved kajen med sine to børn. Hun sagde at jeg endelig skulle besøge kajakcenteret der lå lidt tilbage rundt i det andet havnebassin. Jeg fik bakset mine indkøb ned i kajakken – en lidt vanskelig operation når kajakken ligger fortøjet ved en kaj der er lidt høj. Jeg måtte ligge på maven på kajen og kunne så lige nå ned og få tingene bakset ned i lugerne.

Rundt i det andet havnebassin lå der en tankstation for både hvor jeg kunne købe to flasker lampeolie og tanke ferskvand.

Da jeg nærmede mig kajakcenteret stak en mand hovedet ud ad en dør og signalerede med en håndbevægelse der illuderede en kop eller et glas om jeg ville have en kop kaffe eller måske et glas whisky (det viste sig at være begge dele) og jeg signalerede med en tommelfinger at det ville jeg skam gerne.

Det var ejeren og jeg fik valget mellem kaffe og whisky eller begge dele. Jeg valgte beskedent begge dele.

Jeg ramte ind på sæsonens travleste dag og sad mest og snakkede med ejerens gode ven Kurt der kørte taxa og nogle gange hjalp til i biksen.

Jeg var den eneste af os der fik et par glas whisky da de havde rygende travlt, det var weekend og vejret havde ikke været godt kajakvejr et stykke tid, ferien sang på sidste vers så alle pagajer var i sving lige den dag. Jeg må kigge forbi en roligere dag hvis jeg kommer den vej forbi hjemover.

Jeg måtte inderligt gerne overnatte på verandaen hvis jeg havde lyst, men jeg tænkte at jeg hellere ville komme på besøg en dag der var knap så travl.

Nogle få kilometer nord for Marstrand fandt jeg et skær og sov bare i sovepose på klippen; vejret var fint og så er det godt at ligge og kigge op på stjernerne.

Næste dag lagde jeg vejen ind forbi Mollösund der har jeg også været før med Nicholas og der er også et supermarked på havnen.

Jeg fortøjede ved en lille flydende platform inde i havnen der er lagt udelukkende for kajakker. Jeg tror det er meningen at man skal trække sin kajak op på platformen. Jeg ville ikke engang gøre forsøget med den vægtklasse Sisyfos befinder sig i så jeg fortøjede bare og spærrede hele platformen. Jeg tror ikke der kom andre mens jeg lå der.

Supermarkedet var velassorteret så jeg havde endeligt alt hvad jeg trængte til af proviant til et par uger.

Da jeg kom tilbage til kajakken, blev jeg passet op af Kurt jag havde mødt i Marstrand dagen før. Han var på udflugt med et par venner og havde til sin overraskelse set min kajak ligge ved kajen. De skulle over og have et glas øl og en bid mad på en restaurant på den anden side af havnebassinet. Jeg pakkede proviant ned og gik derover og fik en sludder og en øl sammen med dem. Vældigt hyggeligt og pudsig fornemmelse at sidde i en stol på et pænt og ordentligt etablissement. Jeg bestilte en øl henne ved baren efter pænt at have stået i kø med en meters afstand til de andre og set mig om efter en prisliste. Der var ikke nogen men ventetiden brugte jeg til at forberede mig mentalt på hvad en halv liter øl koster på en svensk restaurant på en hyggelig og turistet havn. 82 kroner – svenske, jeg tror ikke jeg lod mig mærke med noget da jeg betalte. Jeg havde lovet mig selv at tage det som en mand. Det er heller ikke så slemt fordi svenske kroner er mindre værd end danske – tallet toogfirs i konteksten af øl virker bare lidt voldsomt på mig.

Mens vi sad og snakkede hyggeligt drev der tåge ind ude fra havet og da jeg stævnede ud mod nord var de skær jeg ville ud og se om jeg kunne overnatte på uklare mørkegrå skygger selvom de kun var en lille kilometer væk. Jeg padlede varsomt fra skær til skær mens jeg lyttede nøje efter motorbåde. Der var adskillige motorbåde der passerede ude i disen men alle sejlede i passende tempo så der var ingen fare på færde. Efter at have kigget nærmere på fire skær fandt jeg et der havde en passende skrå klippeflade som jeg kunne trække Sisyfos op på uden at skade bunden for meget.

Jeg havde åbenbart fået smag for de her hyggelige små havne og stak over til Käringön næste formiddag. Det er også en hyggelig lille by der fylder halvdelen af den lille ø den ligger på. For nogle år siden fik Nicholas og jeg en burger på øens burgerjoint og jeg tænkte at jeg ville gøre det til en tradition. Deres burgere er ganske udmærkede.

Jeg manøvrerede Sisyfos ind i det inderste af havnen hvor jeg huskede at der var en meget lille strand hvor man kan trække kajakker op. Det er en rar fornemmelse at færdes hjemmevant i de små havne og mellem skær.

Burgeren var så god som jeg huskede og jeg fyldte også op med ferskvand og gjorde lidt supplerende indkøb. Tredje dag i træk med indkøb. Jeg købte også en fiskestang som jeg havde savnet at have og et usb-kabel til erstatning for et der havde pådraget sig en løs forbindelse.

Jeg har i flere år troligt haft en fiskestang med på kajakture uden at bruge den. Jeg bruger mest sådan en vinde til at fiske med fra kajak. Denne gang havde jeg så tænkt at jeg undlod fiskestang fordi jeg aldrig brugte den – og har selvfølgelig savnet at have en på netop denne tur. Nu har jeg en fin blå fiskestang der passer fint med mit røde plastic tåge-båthorn. De kan altid pakkes væk når jeg ikke vil være så synlig.

Nord for Gullholmen fandt jeg et lille skær at sove på. Også bare et sted at trække Sisyfos op på klippen og sove i sovepose og bivuakovertræk direkte på klippen. Det har været fint og stille vejr uden udsigt til regn og så er det fint at sove under åben himmel.

Næste morgen brugte jeg en time på at overtale min brænder til at virke. Den ville ikke på nogen måde brænde andet end orange flamme der er ineffektiv og soder ad helvede til.

Jeg baksede og baksede og konkluderede at det måtte være det lampeolie jeg havde købt to flasker af i Marstrand der var dårligt. Brænderen kan stilles om til gas, så det gjorde jeg da jeg løb tør for ideer og tålmodighed.

Jeg har en gang før, på garantien, haft byttet det hoved til brænderen der har gevind til at skrue gasflaskerne fast på, da den er lavet af blød aluminium, og flaskerne er af stål. Ja, den del der skal holde i mange år er blød aluminium og gasflaskerne der er til engangsbrug er af stål. Jeg er ikke så imponeret af MSR i lige dét aspekt af deres design.

Jeg har været meget forsigtig med at skåne gevindet på brænderen. Men denne morgen var den morgen hvor dette gevind ikke kunne mere. Jeg fik den overtalt til lige at virke en sidste gang ved at tage noget aluminiumsfolie fra en plade chokolade og lægge omkring gevindet på gasflasken så jeg lige kunne få skruet lortet sammen til at lave te og morgenmad.

Dagens projekt var dermed blevet at finde nyt lampeolie eller om muligt en ny brænder til gas.

Den første lille by var Grundsund. Jeg havde ikke de store forhåbninger da det er en ret lille by. Den har en fin lille havn og en smal kanal nede i bunden af havnebassinet hvor småbåde kan sejle igennem ned til et andet havnebassin der har endnu en udsejling hvor større både kan komme ind og ud.

Der er fortøjet småbåde hele vejen langs denne kanal der har de yndigste små gamle fiskerhuse liggende tæt i tæt hele vejen ned langs begge bredder. Der er helt utroligt yndigt og efter at have padlet ned igennem og tilbage igen var mit hoved stort set tømt for forbandelser over aluminiumsgevind og skidden lampeolie. Jeg var i godt humør da jeg sejlede ud af havnen igen selvom jeg ikke fandt hvad jeg søgte.

Videre til Lysekil lidt længere mod nord.

En noget større by og jeg måtte finde en måde at anbringe Sisyfos sikkert.

Mit bedste bud på en plan var at finde nogen på en lystsejler i gæstehavnen der kunne holde øje med kajakken mens jeg afsøgte byen for løsninger på mit problem.

Jeg padlede roligt ind i havnebassinet, passerede en sejlbåd med folk ombord som ikke virkede specielt imødekommende. Vi nikkede som hilsen til hinanden og jeg kiggede over mod den modsatte kaj.

Dér lå en motorbåd hvor der sad et par ude agten og så ud som om de nød solen og livet og ikke havde andre planer for dagen end just lige det.

Manden kiggede nysgerrigt over mod mig da han fik øje på mig og jeg padlede derover stille og roligt. Et af de første spørgsmål var det åbenbart naturlige om jeg havde padlet fra Danmark, sådan ser jeg altså ud med grej og dannebrog. De var meget flinke og de havde ganske rigtigt ikke planer om andet end at sidde netop dér og nyde solen og livet. De ville bestemt gerne kajaksitte mens jeg løste mine problemer.

Jeg fik købt et USB-s kabel da det jeg havde også var begyndt at udvise tegn på løs forbindelse og en 10.000 mah powerbank. Jeg har fundet ud af at det er bedre at have flere mindre end få store powerbanks. De små lader forholdsvis hurtigere op end de store. Den jeg har på 10.000 mah lader op på et par timer i godt sollys, hvorimod den på 30.000 kun lader 15-20% på samme tid.

Lampeolie kunne jeg ikke finde.

Byens eneste sportsforretning havde tre snoldede hylder med friluftsgrej. Ved første øjekast havde de ikke noget jeg kunne bruge. Der stod nogle gasdåser – men dem kunne jeg jo ikke skrue fast på min forbandede brænder. Men alligevel, da jeg så ordentligt efter stod der en Trangia på nederst hylde. Jeg har aldrig ejet en Trangia. Jeg har aldrig ønsket at eje en Trangia. Jeg har fordomme mod Trangia der er årtier gamle. Faktisk fra dengang de kun brændte sprit og sprit er ikke så effektivt som gas, lampeolie eller benzin – så det er ikke noget for mig. Jeg tog den op uden begejstring og så at det var en model med gasbrænder inkluderet.

Hm, jeg overvejede grundigt. Den ville jo løse mit problem. Og jeg ville ikke risikere at sidde på et skær om et par dage og ærgre mig over ikke at have købt den. Og det var åbenbart den absolut eneste kandidat til at løse mit problem der var til salg i hele byen. 1200,- svenske kroner.

Fandme så, det må være et tegn at det er den eneste brænder til salg i halvtreds kilometers omkreds.

Så jeg købte den og to gasdåser.

Nu er jeg meget glad for min Trangia.

Gasbrænderen er effektiv, gevindet er af hårdt metal og hele apparatet står ret stabilt.

En af grundene til at jeg ikke ville have en for år tilbage, var også vægten af hele apparaturet. Det kan fås lettere. Men det er jo mindre betydningsfuldt når man har sit grej i en kajak og ikke på nakken i en rygsæk hvor man mærker tyngden hele tiden og fristes til at save håndtaget af sin tandbørste for at spare vægt.

Godt tilfreds vendte jeg tilbage til havnen og blev budt på øl hos Stefan og Carina på agterdækket af deres motorbåd. Jeg ønsker mig ikke sådan et fartøj men jeg kan godt se den konkrete fordel med kolde øl når man har et fungerende køleskab ombord. Jeg havde faktisk købt øl at byde på som tak for hjælpen, men deres kolde slog mine butiksvarme.

Vi sad og snakkede hyggeligt nogle timer og fik, for mit vedkommende, tre øl, før jeg tænkte at jeg hellere måtte finde ud af havnen inden jeg fik mere end min balance havde godt af. Svært hyggeligt var det. De bor på en af de øer der ligger nord for indsejlingen til Göteborg så jeg hilser nok på hvis jeg ender med at padle dén vej forbi hjemad.