Sverige

Dagen efter St Hans satte Søren mig så af ved stranden øst for Hornbæk hvor jeg pakkede kajakken og overnattede i sovepose til jeg blev vækket af en nysgerrig hundesnude ved min hånd tidligt næste morgen.

Jeg krydsede over til Sverige et stykke fra Helsingør hvor der er ca 10 kilometer bredt hvis man sejler lige over. Jeg skråede op mod nord og krydsede ca 15 kilometer. Jeg tænkte at der ville være mindre strøm end på det smalleste, hvor der er ca fire kilometer, og at det ville være nemmere at overskue trafikken.

Det gik stille og roligt i næsten havblik og meget lidt skibstrafik.

Kajaksejlads er virkelig en rolig måde at rejse på hvor man sagtens når at få sin sjæl med. Da jeg satte Sisyfos stævn ind på sandet i en lille bugt nord for Höganäs sad min sjæl  allerede på stranden og sagde smilende ’nå dér var du’.

Jeg havde også regnet med at jeg ville have været i Sverige flere uger tidligere.

Jeg tror Søren har reddet min røv. Det ekstra siddeunderlag virker til at have hjulpet betragteligt.

Rundt Kullen var der virkeligt mange mennesker og ikke så nemt at finde et sted at få en kajak i land. På nordsiden var der en ret irriterende sø med refleksbølger fra kysten der gjorde at det hoppede og dansede og jeg kom ret langsomt frem. Vinden var taget til og jeg ville ikke alt for lang ud da det var fralandsvind der gav lidt skum på bølgetoppene længere ude.

Op ad kysten fandt jeg det fineste sted, lige forbi reservatet, at sætte hængekøje op.

Jeg havde noget hakket lammekød med der havde været frossent og var tøet op i løbet af natten, som jeg grillede og skyllede ned med rødvin; en hel lille fest til at fejre ankomsten til Sverige.

Der var så fint at jeg blev en dag ekstra.

Jeg fik så set på vejrudsigt og kort over det næste stykke kyst. Fra Kullen og op forbi Halmstad er der først en vig der er ca femten kilometer ved mundingen og går ca tyve kilometer ind i land og derefter en bugt der er ca tyve kilometer ved mundingen og ca fyrre kilometer hvis man skal helt ind og følge stranden.

Vejrudsigten gjorde krydset hen over mundingenerne risikabel de næste mange dage. Jeg padlede først op mod vinden for ikke at krydse helt ude ved mundingen af vigen hvor jeg tænkte at vinden havde haft godt fat og lavet store bølger. Det var også fralandsvind der skulle stige i styrke. Så jeg ville først have noget højde for vinden og så vende længere inde hvor jeg så kunne padle med vinden skråt ind bagfra.

Det blev så til en bue ind i vigen på ca tyve kilometer. Jeg fik tanket ferskvand ved en lille havn og købte en is. Sludrede lidt med nogle folk på havnen. En af dem var dansk og havde boet i Sverige i ca femten år.

Han arbejdede for ’Visit Denmark’ så der var ret stille på kontoret for tiden.

Videre rundt om pynten ind i næste bugt. Der er ikke oplagte steder at slå lejr rundt i hele bugten før op mod Halmstad hvor der er en strækning med strand der godt kunne bruges.

Men vejrudsigten så ikke lovende ud for næste dag, jeg ville helt sikkert få en del modvind. Så mit hoved begyndte at lege med tanken om at padle natten igennem hvor der ville være næsten vindstille.

Så ved solnedgang satte jeg ind på en strand og riggede en toplanterne til så jeg kunne have det foreskrevne 360 graders hvidt lys som både under seks meter bør have om natten.

For et par der gik inde på stranden kom jeg til syne nærmest ud af ingenting. Jeg havde også den nedgående sol i ryggen. De blev meget overraskede, især da de hørte at jeg kom fra Danmark i kajak. Jeg fortalte om min tur. De var noget benovede og spurgte om jeg var helt sikker på at jeg ikke var en eller anden berømt eventyrer. Det forsikrede jeg dem om at jeg ikke var. Der er mange der gør det der er meget vildere. Jeg er sådan set bare på en fornøjelsestur; det er bare fordi jeg har så lang tid at jeg når ret langt hjemmefra.

Lidt henne ad stranden var nogle unge mennesker i gang med en lille fest og spillede høj musik. De gentog et nummer med en dyb varm basgang mange gange. Den passede, i mine ører, lige til situationen.

Solnedgang på en strand, lun luft og glade mennesker med musik, og udsigten til en nat hen langs kysten i vindstille. Det føltes godt.

Jeg nåede frem til kysten noget forbi Halmstad klokken seks næste morgen med 70 kilometer tilbagelagt fra ti formiddag til næste morgen klokken seks. Ikke nogen imponerende gennemsnitsfart selv med pauser indlagt. Jeg tog en del pauser for at nyde natten og padlede i et adstadigt tempo. Det er trods alt også over 200 kilo fartøj der skal flyttes fremad. Kajakken vejer lidt over 30 kilo, jeg vejer omkring 85 og jeg har på den gode side af 100 kilo oppakning når jeg er fuldt lastet med vand og proviant. Armene og ryggen tog det perfekt.

De sidste to timer kunne jeg mærke en lille træthed der nok lige tog toppen af min koncentrationsevne og dermed min balanceevne. Ikke noget alvorligt men gav en fornemmelsen af at jeg ikke lige skulle ud i de vildeste bølger. Til sidst blæste det lidt op og der var pæne bølger så jeg kunne se at det var et godt sats at bruge det rolige nattevejr til at komme bugten rundt.

Jeg fandt et fint sted at overdage. Jeg sov bare nogle timer og vågnede så jeg kunne sove næste nat. Planen var så at komme videre op ad kysten til Varberg hvor skærgården begynder. Hvis altså vejret ville det. Der var varslet en del vind de næste dage. Jeg håbede at det måske ikke blev så slemt – i hvert fald ikke så vedvarende. Det var et fint sted at tage en overnatning eller to på. Ikke tolv!