Jeg padlede helt i mine egne tanker cirka halvtreds meter fra land. Så lød der et kraftigt blåst skråt bag fra. Jeg drejede hovedet meget hurtigt og så et sort og hvidt dyr på dykke ned omkring to meter fra kajakken på parallel kurs men en del hurtigere.
Spækhugger - ingen tvivl i mit hoved. Få sekunder efter brød to andre overfladen lige skråt foran mig på den anden side.
Jeg ved ikke om det helt kan kaldes at tænke når adskillige tanker flyver gennem ens hoved på simultant. Bevidstheden om at de her dyr tydeligvis har en masse, fart og smidighed i vandet der gør at de kan vælte min smule kajak rundt i vandet som en leg - ja netop som en leg. Jeg havde med det samme fornemmelsen af at de netop var lidt legende og nød den måde de bevæger sig ubesværet i det klare vand.
Jeg repeterede for mig selv at der ikke er dokumenterede tilfælde af at fritlevende spækhuggere har slået mennesker ihjel.
Ja ja, der en nogle i Biskayen der ikke kan lide sejlbåde, men jeg kender ikke til at kajakker er blevet væltet i Norge.
Jeg tænkte at det hurtigste ville være at tage billeder med min mobil og fiskede den frem. Jeg så tydeligt en af dem skyde forbi to meter under mig skråt hen under mit cockpit. I erkendelsen af at jeg intet rigtig kunne gøre hvis de ville gøre mig fortræd, prøvede jeg bare at tage billeder af dem. Jeg havde hurtigt fornemmelsen af at de bare var nysgerrige.
Billeder fik jeg ikke rigtigt - bare nogle krusninger i vandet hvor de lige havde været. Jeg tror de svømmede rundt om og forbi mig i et minut eller to. Så strøg de videre på deres færd.
Jeg sad og følte mig dybt beæret over besøget. Kiggede på billederne, der ikke var blevet til noget og blev enig med mig selv om at næste gang, hvis jeg var så heldig, skulle jeg få mit Gopro frem og video-filme.
Det var formiddag og vejret var godt så jeg fortsatte til ud på natten. I det fine lys et par timer efter midnat var jeg på en spejlblank fjord hvor der bare var bevægelse i vandet nogle steder på grund af strøm. Ingen vind - helt stille. Jeg filmede det her lidt før...
jeg hørte et svagt blåst en lille kilometer fra mig ude til venstre og så nogle rygfinner dukke op af vandet med jævne mellemrum. Tydeligvis med kurs direkte mod mig. Jeg havde prøvet at fiske lidt og skyndte mig at hale linen ind og fiske Gopro frem. Jeg var klar. De var grålige legesyge delfiner. Tre styk der cirklede rundt omkring mig og sprang halvvejs ud af vandet, vel for at se hvad jeg var for en. Et minut eller to så strøg de videre mod nord. Jeg ville trykke på knappen på kameraet for at stoppe videoen og så at jeg på grund af de tykke handsker ikke havde fået tændt, så jeg havde peget på dem med kameraet uden at filme.
To fantastiske oplevelser på samme dag men ingen billeder.
Men der er billeder her på siden?
De er fra anden gang.
Et par måneder senere mødte jeg spækhuggere igen. I en vig svømmede en stor og to mindre rundt og mæskede sig i fisk. De var først henne og se mig an og var inde på cirka fem meters afstand. De virkede også venlige nok så jeg padlede lidt rundt i nærheden af dem. Jeg forsøgte at holde mig fra at direkte forfølge dem, men padlede stille hen imod hvor de så ud til at være på vej hen. De drejede af små 25-50 meter fra hvor jeg var. De var tydeligvis ikke interesserede i at komme tættere på efter de havde tjekket mig ud først. de virkede heller ikke generede af mig men var helt klart opmærksomme på hvor jeg befandt mig. Jeg filmede lidt først og tog derefter billeder med telelinse. Det er er en svær kunst at tage billeder af spækhuggere fra en kajak. Men lidt kom der ud af det. De legede lidt ind i mellem at de fangede fisk. Seancen varede en lille time før de svømmede videre i deres liv og jeg fortsatte mod syd.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes