Jeg er ikke helt sikker på hvor længe jeg var i Koster øhavet i anden omgang – nok en to til tre uger. Man kan fortabe sig ved at padle rundt mellem alle de små øer og skær og lade tiden fortabe sig ligeså.
På en af de større øer er der to kilder, så jeg behøvede ikke tage ind til beboede steder for at få vand. En enkelt gang padlede jeg ind til Syd-Koster for at købe ind. Der ligger et lille supermarked midt inde på øen.
Fiskeriet omkring øerne er ok så jeg fangede en del makreller.
Gæssene begyndte at trække sammen i lidt større flokke klar til at begynde at trække mod syd, så jeg måtte også til at overveje hvornår jeg skulle begynde på hjemturen. Jeg skulle have roligt vejr for at komme over Koster fjorden mellem Koster og øerne der ligger helt op ad fastlandet. Derefter kunne jeg padle i læ ned til et næs der hedder Tjurpannan der er ret eksponeret ud mod det åbne hav; dér skal der heller ikke være for kraftig vind når man skal forbi i kajak.
Der var en enkelt dag med forholdsvis roligt vejr om formiddagen så jeg slap over strædet mellem Koster og fastlandet. Jeg fik nogle spændende bølger op ad dagen lige inden jeg slap ind i roligt vand i Stridsfjorden.
Lige inden fjorden var der nogle små skær med vilde bølger der slog ind over. Sisyfos red smukt på de vilde bølger og de dybblå klare dønninger inden vi kom ind i roen og fandt en lille vig helt i skjul.
Det var en lille ø hvor der var en smal rende på et par meters bredde der åbnede sig ud til begge sider små ti meter inde var der så en lille strand hvor kajakken kunne ligge helt skjult. Der var lige plads til en hængekøje oven for stranden. Jeg kunne se på vejrudsigten at jeg lige så godt kunne blive der et par dage. Jeg lå fuldstændig i læ, men vinden der susede hen over øen, gav ingen tvivl om at jeg godt kunne lægge mig og læse i køjen.
En sen aften kunne jeg se at der glimtede af morild inde i den lille vig jeg lå ved. Vinden havde lagt sig noget, så jeg hoppede i kajakken og padlede ud i natten. Hvert pagajtag lyste op og bovbølgerne dannede et lysende v der udvidede sig og fortabte sig i natten agterude. Jeg padlede nok rundt en time i det dybsorte vand der lyste op ved enhver strømhvirvel jeg kunne lave med kajak og paddel.
To dage senere ville vinden lægge sig noget hen på eftermiddagen hvor der var en chance for at komme forbi Tjurpannan, derefter ville der gå en uges tid før vinden løjede af igen.
Det måtte prøves. Jeg padlede i nogenlunde læ igennem fjorden indtil jeg kom op mod et snævert sund der hedder Havstenssund. Jeg fik fyldt ferskvand på ved den lille havn og knoklede mig op mod vind og strøm i sundet.
Ud fra kortet havde jeg luret at det måtte være et vanskeligt sted at komme forbi. Dét holdt stik. Der stod store dønninger ind fra sydvest og vinden der nu var i nordvest, lavede mindre bølger der gik på tværs af dønningerne. Ud over det er bundforholdende sådan at der ikke skal meget til før bølgerne bliver meget uberegnelige og det hele hopper og danser på en meget uvenlig måde. At bundforholdende er sådan, fik jeg at vide af nogle lokale jeg snakkede med et par dage senere og på nettet kunne jeg også læse at det var et ret vanskeligt farvand.
Det behøvede jeg nu ikke nogen til at fortælle mig – jeg så og mærkede det tydeligt.
Jeg padlede ud indtil jeg synes at det blev lidt rigeligt spændende og da det var to kilometer fra selve næsset, hvor jeg må gå ud fra det ville være en del værre, var der ikke rigtig andet at gøre end at vende om.
Jeg var lidt i vildrede. Det ville være godt at komme videre. Mit fodtøj var ved at være for koldt og jeg ville gerne købe nogle bedre støvler af en slags der kunne holde mine fødder tørre og varme. Bølgerne var smukke, vilde og dybt jadegrønne og det trak i mig for at komme forbi og videre mod syd. Fornuften sejrede og jeg vendte om mens jeg kiggede mig over skulderen flere gange og var stadig i tvivl.
Jeg padlede så helt tilbage til den anden ende af fjorden hvor der ligger en lille forretning, Handlaren, hvor jeg kunne købe lidt ind. Lidt god mad og to sixpack trøsteøl. Ja ja, kun 2,8%, med det er dog bedre end ingen øl.
Sidst på eftermiddagen kunne jeg så sætte hængekøjen op i de samme træer jeg havde taget den ned fra om morgenen og belave mig på at læse i en uge.
Samme lille vig, samme træer til hængekøjen og en vejrudsigt der sagde at der var mulighed for at vinden ville lægge sig tilstrækkeligt en lille uges tid senere og da kun for en eftermiddag.
Det blev en uge i køjen med fordybning i et par fantastiske bøger af Carlo Rovelli om kvantefysik, relativitet og selve tiden. Han skriver dybt, klart og poetisk så man fatter at vi dybest set ikke rigtig fatter beskaffenheden af det univers vi bebor når vi drager helt ud til kanten af det vores videnskab, kan slutte sig til ved at kaste sten ud i mørket og regne ud hvad de har ramt ud fra reaktionen ude fra mørket.
At min jordforbindelse ikke skyldes en reel tyngdekraft men sandsynligvis effekten af den tidsforskel der er mellem den del af mig der er tættest på jorden og den del der er fjernest, går fra højtflyvende tanker til en ganske håndgribelig gang hen over klippen med fiskestang og nogle kast med snøren ud i vandet indtil en uheldig makrel bider på så jeg kan udnævne den til aftensmad.
Den konkrete virkelighed trængte sig også på ved at mit solpanel holdt op med at virke.
Inden jeg tog afsted, overvejede jeg at tage to solpaneler med, da jeg er ret afhængig af at kunne lade mine gadgets op – det blev kun ved tanken.
Mit solpanel er trefløjet og det viste sig at der hvor det foldes sammen var det vandtætte stof der er limet fast på selve panelet delamineret. Det havde så bevirket at ledningerne der forbandt de tre paneler langsomt var korroderet og knækket. Producenten burde have brugt isolerede ledninger, så ville de have holdt længere.
Lidt banden, en del tankevirksomhed og inspektion af panelet overbeviste mig om at der ikke var andet at gøre end at åbne mere op hvor stoffet var revnet fra og erstatte ledningerne med noget nyt.
Et USB stik der havde en løs forbindelse blev slagtet og kunne donere ledningsstumper til solpanelet.
Med lidt forsigtighed når panelet skulle foldes sammen virkede det sgu – foreløbig. Jeg kunne ikke helt regne med at det ville blive ved med at virke.
Hvor køber man et nyt solpanel? Ingen af de byer jeg var kommet forbi på vej mod nord havde butikker med så godt udvalg i grej.
Ned til Havstenssund igen. Vilde bølger – men tamme nok. Jeg kan tæmme dem.
Ud omkring Tjurpannan. Dybblåthav igen smukke vilde dønninger. Men ikke helt så vildt som sidst.
Tungen lige i munden. Næsten to timer med høj koncentration for at holde balancen. Ikke for vildt men lige vildt nok til at jeg skal gøre mig umage hele tiden.
Ind i læ af en ø – tjekke kortet, puste lidt ud. Jeg er vildt tilfreds med mig selv. Fortæller mig sel at jeg gør det pisse godt.
Ud i bølgerne igen. Nu ikke helt så vildt.
Helt ind i læ. Stilhed. Roligt vand. Ro i kroppen. Jeg var ikke rigtig i tvivl mens jeg tæmmede bølger. Nu er jeg dybt rolig og jubler stille helt dybt inde.
Runder næsset ind mod Grebbestad. Der er stille og dødt i havnen. Sæsonen er forbi. Når lige at fange Kathrine og Torbjörn der har kajakcenteret på bryggen hvor de er ved at gøre deres nye sejlbåd klar til at stævne ud. Kan jeg lige nå at købe et par støvler inden de sejler? Selvfølgelig – det er flinke folk.
Jeg har nye støvler. Mine fødder er reddede, det har til tider gjort ondt i dem de sidste par uger på grund af kulde.
Frisk vand i dunkene og fyldt op med proviant padler jeg videre mod syd. På molen sydligst i havnen står et par unge gutter der råber mig an. Vi snakker lidt. De er i sejlbåd og skal gerne hjem til Møn men har haft sejlhavari og er ved at få deres reservesejl til at fungere. Det bliver en halvlang snak og jeg må til at skynde mig for at komme ned til et sted hvor jeg kan slå lejr.
Lidt mod syd møder jeg Kathrine og Torbjörn i deres sejlbåd på vej tilbage til Grebbestad. Lidt råben til hilsen og ønsker om god færd videre.
Lagde mig ind på nord kysten af en ø hvor jeg var i læ for søndenvinden der blæste denne aften.
Næste morgen skulle jeg absolut videre da der var varsel om kraftig vind næste dag lidt op ad eftermiddagen, ca. ved to-tiden.
Jeg stod lidt tidligt op for at komme lidt videre og finde et godt sted der ville være i læ for nordenvind.
Jeg gik for paraply lidt af vejen da vinden var lige i ryggen og jeg ikke havde fået prøvet den paraply af særligt meget som improviseret sejl.
Vinden blev kraftig, ret præcist ved to-tiden. Jeg kunne sejle pænt hurtigt med en god vind i ryggen, men vidste godt at jeg snart skulle finde en plads at slå lejr. Vejrudsigten sagde at vinden ville blive temmelig kraftig og jeg ville nå ned for enden af en ø snart hvor der var ret åbent vand syd for. Dét skulle jeg ikke vove mig ud i. Vinden blev temmelig kraftig og jeg nærmest blæste ind i et snævert sund der mundede ud i en lille bugt der var i læ. inde fra bugten kunne jeg se hvide skumtoppe derude på sundet og jeg måtte belave mig på at blive da vinden udelukkede mig fra at komme videre.
der var et par sommerhuse i bugten, men der var heldigvis ikke nogen hjemme så jeg satte hængekøje op i noget krat midt i bugten længst væk fra husene.
Rolig vind næste dag. Jeg gik lidt for paraply igen, det er nu ikke super godt. Jeg skal have mig et rigtigt sejl til kajakken på næste strejf
Ned til Hamburgsund. Ud til sundet ligger de fineste huse. Nymalede, nyistandsatte, pragtvillaer, store dyre både, men ingen mennesker, sæsonen er forbi. De er ude for at tjene penge for at have råd til de fine huse som de bruger nogle uger om sommeren og nogle weekender når de har tid. Jeg har tid, masser af tid og føler mig rigere på en rigere måde end ejerne af pragtvillaerne.
Jeg kigger ned i vandet, lige her er det som at se ned i transparant lys jade der lidt længere fremme skifter til dyb azurblå for lidt længere fremme igen at lege med adskillige blå nuancer jeg ikke har navne for.
Lidt syd for Hamburgsund kredser en motorbåd rundt og anmoder både på vej sydover at holde tilbage en lille time da der er filmoptagelser til 'Udvandrerne' lidt længere fremme og moderne både ville ødelægge attenhundrede-tals illusionen betragteligt.
Jeg sludrer en del med ham der sejler motorbåden og får det gode råd at prøve at grille østers over bål til de er faste og derefter hælde dem ud på en pande og stege dem i smør.
Dét må jeg prøve. Ideen om rå østers tiltaler mig nemlig ikke.
Gråblåt hav og vindstille jeg overhaler en sejlbåd og sludrer lidt med dem ombord på vej forbi..
Ind mellem øerne igen. Den rå klippe og det blå blå hav.
Jeg finder en ø hvor jeg bare kan sove på klippen, vejret er roligt og der er ikke udsigt til regn. Men der er mus; møg mus der gnaver et lille hul i den taske jeg har helt ude foran på kajakken. Det er ikke så galt, men hvis nu en anden mus får lyst til at gnave i dækkenet til mit cockpit så vil det være et problem.
Ned gennem Sodekanalen næste morgen. Modvind næsten hele vejen igennem kanalen så der skal padles. Vandet har farve som mørk jade.
Jeg bliver ovehalet af sejlbåden fra i går, Vi vinker og hilser. De går for motor, jeg går i land og spiser stegte spejlæg til frokost lige ved udmundingen af kanalen.
Efter en god frokost padler jeg videre til Kungshamn.
Fra passagen nordpå vidste jeg lige hvor jeg skulle lægge kajakken.
Der er en lille flydebro på ydersiden af havnen hvor man skal helt ud på molen for at se at der ligger en kajak. Der er en af de gule vandslanger lige tæt ved hvor jeg kan tanke ferskvand og inde på havnefronten ligge Bertils Järn hvor jeg kan købe gas, lampeolie og et par musefælder. Lidt længere henne er der et supermarked hvor jeg kan proviantere. Det bliver et hurtigt raid hvor jeg får fat på alt jeg behøver på en god halv time.
Lige inden jeg padler videre lægger en lille motorbåd til ved pontonbroen. Der er en lille ø lige ud for havnen med en benzinstation for lystsejlere. Hende der bestyrer stationen har lige været derovre med sine børnebørn for at de kunne få de sodavend der ikke blev solgt denne sæson. Vi sludrer lidt da hun havde lagt mærke til mig og Sisyfos da vi passerede mod nord for et par måneder siden, så hun skulle lige høre hvad det var for en tur jeg var ude på.
Uforudsigelig sø syd for Kungshamn hvor jeg kommer ud hvor der ikke er læ fra småøer som der har været først på dagen. Sisyfos er godt lastet og det kræver koncentration at padle.
Ind bag en ø i læ. Puste lidt, Ud igen, nu ikke så vildt. Så kommer jeg ind i læ af den ø jeg styrer efter. Jeg elsker kontrasten mellem lidt vildt vand, der kræver koncentration og så komme ind i helt stille blankt vand, især som her hvor det er i aftensol og jeg ved der er et perfekt sted til hængekøje helt nede i bunden af en lille vig rundt på den anden side. af øen.
Rundt mod nord, vind og bølger igen. Ø med fyrtårn i aftenlyset.
Ind i vigen, bølgerne bliver til ingenting.
Ind i helt roligt vand. Helt roligt!
Ind til mit hængekøjested.
Solpanelproblemet må løses. Jeg kan ikke regne med at min lappeløsning holder hele vejen hjem. Det er kun 20 september og der er mere end en måned til jeg skal være hjemme.
Jeg skriver til Stefan og Carina som passede på min kajak i Lysekil havn da jeg skulle finde et nyt kogeapparat. De bor på en ø ud for Göteborg, så det passer med at jeg kommer forbi i løbet af lidt mere end en uges tid. Jeg spørger om jeg kan bestille et solpanel på nettet og få det sendt til deres adresse og samle det op på vej forbi. Svaret kommer næsten prompte – det kan jeg godt. Så skal min nødløsning bare holde en god uges tid endnu.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes