Fra Lysekil padlede jeg op mod nogle øer hvor der var chance for at finde et sted til hængekøje. Det var flere dage siden jeg havde fundet sådan et sted så det ville være rart. Jeg fandt flere steder der var næsten gode og flere steder der kunne bruges til telt, men var optaget. Der gik Guldlok i den, uden dog at finde et sted der var lige tilpas. Der var ikke mange kandidater på de sidste øer jeg forsøgte mig med. Et af stederne lå der sæler og jeg ville ikke tillade mig at jage dem væk når de nu havde fundet stedet først.
I det svindende lys blev det også sværere og sværere at finde egnede steder. Jeg begyndte at overveje at padle natten igennem, men fandt dog et sted, henad ved midnatstid, længe efter det var blevet mørkt. Det var ikke særligt godt men gik an og jeg sov på klippe igen. Endelig med en brænder der bare virkede uden at skulle overtales. Klokken var vist over et om natten før jeg krøb i posen.
Næste dag ville jeg bare finde en god ø med mulighed for hængekøje. Jeg fandt en med passende træer, brombær og salturt. Sisyfos lå midt i stedet hvor der var masser af salturt så jeg græssede lidt hver gang jeg skulle hente noget fra kajakken. Det blev til et par dage med lydbog i hængekøjen. Jeg lytter til Stephen Fry der læser op af sin egen gendigtning af de græske gude- og heltesagn (’Myth’ og ’Heros’; tredje del af trilogien ’Troy’ kommer oktober 2020)
Øen lå tæt på Kungshamn. Der var ikke rigtig noget godt sted at lægge kajakken i havnen og jeg skulle have vand og ind til isenkræmmeren ’Bertils Järn’ der lå med facade lige ud til havnefronten. Ved den yderste mole var der en lille flydebro hvor jeg kunne fortøje. Den lå lavt og i skjul af molen. Man skulle helt derud for at få øje på Sisyfos og jeg kunne se når der gik folk ud på molen inde fra havnefronten. Først hentede jeg vand og fik det bakset på plads. Lidt besværligt, der var så langt ned at jeg måtte lægge dunkene ned i cockpittet og så sidde på hug nede på sædet mens jeg fik dem ind på deres plads helt fremme foran fødderne i cockpittet. Så smuttede jeg op til Bertil og købte en flaske lampeolie, af et mærke jeg kendte, og to dåser gas. Så et smut hen i supermarkedet efter en six-pack 2,8 procent øl og lidt proviant. Et hurtigt indkøbsraid som gik strygende.
I Lysekil havde Stefan og Carina anbefalet mig at padle gennem Sotekanalen. Det er en smal, ca. seks kilometer lang kanal som blev anlagt i trediverne som et projekt der skulle give beskæftigelse til arbejdsløse, fortalte de mig. Fint vejr og meget stille og beskyttet vand. Nord for padlede jeg ud fra skær til skær ud mod Väderöarna. Derude var vandet ikke særligt roligt og jeg blev lige lidt betænkelig ved om det var klogt at padle direkte de ca tolv kilometer åbent vand ud til øerne. Jeg valgte at luske lidt mere nord på parallelt med kysten men nogle kilometer ude og fandt en lille ø, stik øst for de sydligste af Väderöarna hvor jeg kunne trække Sisyfos op på et stykke fladt klippe som så ud til lige at være fri af højvandet. Jeg kunne så sove på noget ret ujævn klippe lidt højere oppe. På vej ind plukkede jeg noget kelp jeg kunne koge sammen med ris.
Midt på natten vågnede jeg ved at bølgerne lød anderledes. Det var ikke store bølger, men vandet var ret uroligt. Små aggressive bølger. Jeg kiggede ud over det mørke hav. Der var lysglimt skiftende steder ud for hvor jeg lå. Først tænkte jeg søvndrukkent at det var dykkere med lamper. Meen, så kraftigt var det nu ikke. Det var morild der glimtede når uroen i vandet fik algerne til at støde sammen. Tidevandet var på vej ind og det blev noget højere end jeg havde troet så jeg måtte have trukket Sisyfos lidt højere op. Derefter sad jeg i den lune agustnat og så på stjerner og de næsten magiske glimt af morild i vandet.
Havet var noget uroligt dagen efter. Jeg padlede ud til det yderste skær hvorfra der var nogle kilometer åbent vand mod Väderöarne. Jeg kunne ikke helt bestemme mig og padlede en tur rundt om skæret. Jeg var lige ved at bestemme mig for at vente til dagen efter. Tjekkede lige kortet en gang til – det var kun to en halv kilometer over til nærmeste ø derude, så jeg padlede ud. Fine bølger. Ikke noget jeg ville have vovet for tre måneder siden, men jeg er blevet dygtigere og kender Sisyfos bedre så jeg følte mig sikker nok og padlede over. Det er en skøn fornemmelse at padle i store jævne bølger af klart havvand. Der er stor forskel på bølger, alt efter dybde, strøm og vind. Det her var rigtige havbølger og de var tilpas store til at det var sjovt men ikke for store. Jeg kan ikke li at padle i bølger hvor der hele tiden er en nagende tvivl om det går godt. Det skal føles rigtigt og det er ikke bare bølger og vind der afgør det; mit humør varierer også.
På turen opdagede jeg at mit spraydækken er blevet utæt, ikke alvorligt, men ret irriterende at der siver koldt vand ned i skridtet når der skyller lidt bølger ind over lårene. Jeg kunne ikke finde noget decideret hul i stoffet, så det må være belægningen der er delamineret og selve stoffet der er blevet utæt. Jeg må finde et sted hvor jeg kan købe et nyt-
Väderöarne er ret rå og vejrbidte. Det er svært at finde gode steder at komme i land og slå lejr. Jeg padlede rundt mellem de smukke øer hele dagen og havde til sidst svært ved at finde et sted at sove. Det blev igen blot et stykke flad klippe som jeg lige kunne trække Sisyfos op på og et leje hvor jeg er meget glad for at jeg har et ret tykt liggeunderlag der kan kompensere for at klippen sjældent er særligt jævn.
Dagen efter var der vindstille og jeg tog flere timer om at komme de få kilometer ind fra Väderöarne til de øer der ligger op ad kysten. Jeg fiskede, drak te og nød freden. Det gav også to pæne makreller.
Der var mange mennesker i motorbåde på de gode lejrpladser jeg havde udset mig på kortet. Jeg tjekkede telefonen, ah, søndag var det. Så forstod jeg at der var så mange. Jeg padlede en del rundt før jeg fandt et sted. Da jeg lige havde slået telt op, kom en anden gut ind på den lille stand i kajak. Nogenlunde på min alder. Han slog bivuak op på samme plads og der gik ikke lang tid før vi snakkede løs. Han spurgte om jeg havde lyst til en whisky og jeg spurgte ham om han havde lyst til en makrel. Det havde vi. Vi sad og snakkede ved bålet til lang tid efter det var blevet mørkt. Jeg glemte alt om at jeg havde lagt min ene sovepose til luftning, så da jeg skulle bruge den var den helt våd af dug. Jeg har heldigvis to poser med så jeg brugte den anden og den første tørrede fint i morgensolen dagen efter. Bosse som han hedder havde en del med dem der har kajakcenteret i Grebbestad at gøre og kunne fortælle mig at de helt sikkert havde et spraydækken jeg kunne købe og jeg ville også kunne finde vand og venlighed.
De har et virkelig fint kajakcenter og en god lille friluftsshop. Så nu har jeg et fint nyt spraydækken.
Jeg blev også tilbudt at jeg kunne tage et brusebad. De har badefaciliteter til kunderne. Men da jeg havde været oppe i byen for at købe ind, købt spraydækken, fyldt vand på og spist frokost, havde jeg bare lyst til at komme afsted. Herregud, jeg var jo i bad i Danmark. Og jeg har badet en del i havet.
Efter Grebbestad satte jeg kurs mod Koster ø-havet. Jeg har for år tilbage padlet sammen med Nicholas i området tættere på kysten. Da vi var der, var der lidt for meget vind til at vi ville padle helt derud.
Jeg fandt en fin ø på halvvejen hvor jeg kunne overnatte. Dagen efter så det ud til at blive fint, så jeg kunne padle det sidste stykke. Det var et perfekt sted med en lille vig med bratte klippevægge der endte i den fineste sandstrand helt inde for enden. Bag sandstranden var der et stort åbent område hvor der var plads til hundredevis af telte. Der stod blot et enkelt.
Da jeg havde slået mit telt op kom et par padlende ind i vigen. På små hundrede meters afstand så jeg på dem og tænkte, hvis de ikke er franske så lover jeg aldrig mere at være fordomsfuld.
De var særdeles venlige og aldeles franske. Jeg snakkede lidt med dem, det gik ok på engelsk. Næste morgen hilste manden mig med et venligt ’It’s rum today’.
Jeg tænkte ’ja ja, din franske sørøver, og vidste godt ud fra kontekst at han mente ’It’s warm today’ og jeg nikkede venligt igen og gav ham ret.
Der var lidt myg på øen så jeg tog alt mit kogegrej og satte mig op på en lille klippetop for at lave mad. Først da jeg sad deroppe og så ud over øen, gik det op for mig at jeg havde boet netop her nogle dage da jeg var i området med Nicholas. Det havde blæst kraftigt så vi var taget derud fuldt klar over at vi ville være afskåret fra at komme væk i flere dage. Vi havde holdt St. Hans derude med bål og grillet et eller andet. Nicholas havde brugt flere timer på at øve sig i knivkast mod en pæl vi havde sat op. En ganske festlig St. Hans.
Pudsigt jeg først genkendte stedet efter at have været der i et par timer.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes