Sjælland for forbi

Næste morgen krydsede jeg direkte over fra stranden og til Ølsemagle revle lige nord for Køge. Det er et stykke strand der kun er adgang til over et dige cirka midt på strækningen og som ellers er afskåret fra landet bag ved af indsøer. Jeg lagde mig lige ved et hegn der spærrer for adgang til et fuglereservat der dækker den nordlige spids af revlen. Hvis man vil derud uden at sejle dertil skal man gå tre-fire kilometer, så jeg havde det, stort set for mig selv.

Jeg kiggede ud over sandstranden og var ikke særligt begejstret, men det var da et sted at sove.

Min hjerne begyndte at arbejde på hvordan jeg kunne lave et beskedent ly.

På Naturstyrelsens hjemmeside har de tydeligt skrevet at revisionen af loven der udvidede forbuddet fra at slå telt op på de danske kyster til at gælde telte og lignende; ikke var ment som en forhindring for at langdistance roere kunne opsætte et beskedent ly når de overnatter. Jeg ved ikke lige hvor grænsen mellem bivuak, som er forbudt, og beskedent ly, som er lovligt, går. Men siden jeg læste det har jeg praktiseret at opsætte beskedne ly. Alle må gerne overnatte på danske strande i sovepose eller hængekøje, men de må ikke opsætte presenninger, regnslag eller lignende der giver ly der har samme funktion som et telt.

Min lingvisthjerne har haft en fest med at forsøge at udrede de definitionsmæssige muligheder og faldgruber som denne skelnen mellem bivuak og beskedent ly medfører. Billedet viser Ølsemagle versionen af beskedent ly, som jeg endte med at være svært begejstret for. Man skal ikke undervurdere den glæde som kombinationen af fantasi, jurist snak, øde strand og et omfattende arsenal af remedier til primitiv underbringning kan give.

Efter aftale havde jeg skrevet en besked til Jimmy som jeg mødte på Møn så han kunne komme på besøg sammen med sine børn når jeg kom forbi. De bor lidt syd for København.

De havde pizza, sodavand og øl med så vi fik aftensmad og god snak på stranden.

Næste dag videre mod nord og tiltagende civilisation langs stranden. Ølsemagle revle (jeg elsker det navn) er det sidste øde stykke strand på strækningen fra Køge og til et pænt stykke forbi Helsingør.

Jeg har gruet for det og nærstuderet kort og satellitbilleder for at finde huller i urbaniseringen som en ildelugtende langdistance roer kunne udnytte til at opsætte et beskedent ly.

Først skulle jeg mødes til frokost med Henrik, Jimmys kammerat som jeg også havde en aftale med at skrive til når jeg padlede forbi.

Han og hans søn kom med højt belagt smørrebrød og kaffe på stranden ud for Hundige havn.

Super hyggeligt med sådan nogle møder undervejs.

Jeg kunne så også tage mine vanddunke og få fyldt vand på inde på havnen.

Den yderste række både i havnen er en imponerende opmarch af utvivlsomt meget dyre forvoksede motorbåde der ligger fortøjret til et imponerende og utvivlsomt meget dyrt kajanlæg. Hele fronten af kajen er fæstnet til land med nogle store nylonhjul der kører i skinner og dermed hæver og sænker sig med tidevandet således at man til hver en tid kan træde ud i de skråt parkerede både uden at bekymre sig omlandgangsbroer eller trin af nogen art. Smart og imponerende, hvis jeg ejede sådan en båd ville jeg skyndsomst sælge den og have råd til at tage på de mest fantastiske kajakture hele det næste årti.

Forbi Avedøreværket og under de kæmpe vindmøller derude, imponerende og så fjernt fra vild natur som man næsten kommer.

En af mine meget gode venner som jeg ikke har set i over tyve år, vi mistede forbindelsen da jeg tog til Kina i 1998 og boede der i fem år, skrev til mig for et par år siden på messenger om vi måske skulle ses til en kop kaffe en dag. Det synes jeg bestemt vi skulle, det strandede på at jeg boede i Århus og han i Hornbæk og vi ikke lige kom forbi nogen af stederne hver især. Jeg fandt den to år gamle udveksling frem og skrev om vi skulle se at få den kop kaffe. Det var Søren helt med på. Han forsøgte også at lokke med at jeg kunne sove i en rigtig seng hvis jeg kom på besøg, han kunne godt have en kajak på biltaget.

Nu har jeg overhovedet ikke savnet senge, jeg stortrives med liggeunderlag og hængekøje – meen en chance for at snyde mig forbi kyststrækningen nord for København – dét var fristende som jeg sad der i skyggen af Avedøreværket og tænkte på den tætte bebyggelse hele vejen op forbi Helsingør.

Vi fik aftalt at han kunne samle mig op dagen efter da han alligevel skulle til København med sin søn.

Jeg havde udset mig Skrædderholmen under Amager motorvejen som et sted er muligvis kunne bruges til at overnatte på en strand i kanten af København.

Da jeg nærmede mig kunne jeg se en mand inde på stranden og som jeg kom nærmere også nogle presenninger og en meget stor højtaler, det lignede en fest under opbygning eller afvikling.

Det viste sig at være Bo der var ved at rigge til til en fødselsdagsfest.

Vi snakkede lidt og jeg besluttede mig for at slå lejr lige i nærheden på trods af at der ville være høj musik så virkede det hyggeligt og det var også rart at være ved siden af nogen tiltalende mennesker. Man ved aldrig hvad for nogen typer der ellers kunne komme forbi når man sover på en strand i nærheden af en storby.

Jeg havde endnu et social call med min niece Clarissa og hende kæreste der bor i København. Vi fik aftalt at de kiggede forbi om aftenen med aftensmad og et par øl. Så jeg satte en tarp op vi kunne sidde under. Da Bo så den kom der spontant nogle anerkendende ord ud om tarps som medførte lidt nørdesnak om den slags. Det viste sig at han havde en tarp af Cuben-fiber som jeg længe har været lidt nysgerrig over at arbejde med. Jeg har været lidt i tvivl om det er noget stof der larmer meget da jeg har læst at det er lidt madpapirsagtigt. Så vi måtte lige over og se med fingrene på hans tarp.

Han havde travlt med opsætning af fest og jeg fik gæster men vi øjnede tilsyneladende en fælles interesse og han fik halet sin mobil frem så vi lige kunne få kontakt på FB til senere brug.

Clarissa og Johan kom og vi spiste og hyggede med baggrundslyde fra festen.

Det viste sig at være en technofest som ikke havde bukket under for træthed da jeg padlede derfra næste morgen klokken syv. Jeg fik ikke sovet overvældende meget men det havde den fordel at jeg kom meget tidligt af sted og havde meget god tid til at padle ind gennem et søndag morgens København i søvnig storby-der-vågner stemning.

Ved slusen i sydhavnen spurgte ham der passer slusen ind til hvor jeg kom fra og skulle hen. Jeg fik forklaret det nogenlunde fra mit sæde i kajakken til de to meter over mig på kajen hvor han stod. Det er ikke sådan at skjule at jeg ikke er på dagstur med alt det grej jeg har på dækket. Han synes han ville byde på noget, så jeg fik valget mellem en øl og en kop kaffe. Morgenkaffe havde jeg fået, øllen kunne være passende at skåle med mig selv i, når jeg var nået gennem København og det første ben af turen var overstået.

Jeg havde tid til at runde både Nyhavn og Christianshavns kanal (klart med Kim Larsens sang i hovedet).

Tre Kroner har jeg også kun set på afstand så der var jeg også inde. Der har været en del øer undervejs hvor, hvis jeg bliver spurgt om jeg har været der, må svare, jaaa, jeg har været i land og pisse. Når man har padlet nogle timer er det ofte det mest påtrængende behov man har ved muligheden for fast grund under fødderne.

Ud gennem havnehullet og rundt til Refshaleøens marina og en skål med mig selv i slusemandens øl, tak for den 😊

Søren kom en halv times tid efter. Vi hilste, fik kajak og grej på bilen, og snakkede som om vi havde set hinanden i forgårs; bortset fra at vi lige skulle opdatere hinanden på nogle af de sidste tyve års væsentligere begivenheder. Nogle venskaber holder uanset stor adskillelse i tid og rum.

Jeg gættede på at der nok er flere arabiske supermarkeder i København end i Hornbæk og bad om vi kunne lave et lille pitstop. Det kunne vi og fem minutter senere kunne jeg storsmilende komme ud med favnen fuld af en 2,5 kg dåse med pulvermælk og otte dåser corned beef. Sødmælkspulver er en vigtig ingrediens i min morgenmad og corned beef er bedre end sit rygte og en god måde at have langtidsholdbart kød med.

Jeg skal nok finde et sted på min hjemmeside til at fortælle om den proviant jeg bruger.

Vejr, humør og godt selskab gjorde at jeg blev hos Søren og Signe tre dage og fik St Hans aften med.

Imponerende gæstfrihed taget i betragtning at de har en lille ny datter på to måneder.

Jeg håber også jeg gjorde lidt nytte ved at holde den lille, ind i mellem, så Signe kunne gøre ting med to hænder i stedet for en.

Jeg fik provianteret og vasket tøj i vaskemaskine.

Jeg har haft lidt problemer med at få ret ondt i enden når jeg har siddet i kajakken i mere end to timer ad gangen. Søren lånte mig et ekstra tykt siddeunderlag til at lægge oven på mit sæde. Håber det gør en forskel.