Koster 1

Turen over til Koster foregik i næsten vindstille og jeg tog mig enormt god tid. Jeg fiskede også og fangede otte makreller, to ret store og seks lidt mindre.

Jeg fandt endnu et perfekt sted til lejr. En lille strand og et stykke med græs der lå beskyttet i en godt fem meter bred slugt mellem klipper.

Jeg kom dertil lidt over frokosttid og besluttede mig for at stege fire af makrellerne i smør til frokost. Jeg satte telt op og riggede kogegrej til. Mens makrellerne stod og stegte kom en lille mink hen langs bredden. Den opførte sig næsten som man ser på tegnefilm når dyr bliver tiltrukket at den uimodståelige duft af mad. Den var naturligvis bange for mig, men den duft… den kom tættere og tættere. Jeg skulle helt ind på to meter fra den før den fortrak. Når den så fortrak, svømmede den ivrigt rundt i vandet hvor jeg havde renset makrellerne – dér duftede også godt!

Den så ud til næsten at være i pine over sådan en duft – og så ikke at kunne få noget. Dens lille sjæl var tydeligvis til salg for at få del i min himmelske frokost.

Den fik ikke noget. Mink er desværre invasive og skader fuglelivet på øerne så jeg gav den ikke noget, selvom jeg havde lidt ondt af kræet. Dén her unge mink kan jo ikke gøre for at mennesker har flyttet på dens forfædre for at opdrætte dem og senere flå pelsen af dem for at sælge den. Dén er bare blevet født på denne ø og prøver at klare sig som den nu bedst kan.

Om aftenen lavede jeg et lille bål og grillede resten af makrellerne.

Stedet var så fint at jeg blev der dagen efter og nød bare livet i solen.

Hen på eftermiddagen kom et par ældre gutter og slog telt op på en lille plads lidt fra hvor jeg lå.

Vi hilste på hinanden som gode naboer. Den ene spurgte om jeg havde lyst til en øl, hvilket jeg havde. De var på vej hjem fra nogle dage i Koster ø-havet og havde lige tre øl og en lille sjat whisky som jo skulle drikkes og vi passende kunne dele. Roy og Lasse, de er jazzmusikere i starten af halvfjerdserne og meget behageligt selskab. Roy havde selv bygget sin kajak efter et design af Björn Thommason. En meget fin strip-build sag. Så vi fik en del tid til at gå med at beundre hinandens værker og udveksle fif og erfaringer udi kajakbygningens svære kunst.

Jeg studerede vejrudsigten for de næste par dage og besluttede mig for at padle op mod den norske grænse. Det ville blive blæsende og jeg ville i løbet af et par dage sidde fast på en ø der i området hvis jeg ikke kom ind mod kysten denne dag. Vand havde jeg ikke særligt meget af og jeg vidste ikke om jeg kunne finde det på en af øerne længere ude.

Jeg padlede syd om den sydligste af de store Kosterøer. Der ligger en meget lille havn aller sydligst der og jeg tænkte at jeg ville se om jeg kunne få vand der.

Lige som jeg rundede pynten syd-vest for havnen, så jeg en kajak runde den nord-vestlige pynt på en kurs stik modsat min.

Der var noget ved silhuetten og måden han padlede der fik mig til at tænke at dét var en der padlede langtur.

Jeg skråede ind mod havnen – det gjorde han også. Jeg så mig lidt over skulderen ind i mellem og vi havde ganske rigtigt begge to kurs mod havnen. Jeg holdt op med at padle og lod ham komme op på højde med mig.

Han spurgte, på engelsk, om der mon var vand at få på havnen.

Jeg sagde at det netop også hvad jeg tænkte.

Vi padlede ind og fortøjede kajakkerne og kiggede nærmere efter.

Der var en vandhane, men vandet lugtede af rådden tang så vi tog vores vanddunke og gik op til den lille by for at se om der var nogen der ville give os noget.

Inde i en stor have lå der en masse kajakker – et udlejningscenter. Dét måtte være stedet.

Og ja, vi kunne bare gå ind i køkkenet og tage vand.

Tilbage ved kajakkerne satte vi os på broen og snakkede. Da vi havde snakket i en times tid, blev vi enige om at vi heller måtte følges lidt ad. Der var tydeligvis snak i os til mange dage.

Berndt kommer fra Tyskland og har padlet i både Alaska og det sydligste Sydamerika, så jeg så rigtigt i at han havde padlet langt.

Denne tur var kun på nogle uger, men han havde tre-fire dage han kunne være i dette område inden han skulle tilbage til sin bil der var parkeret et par dagsrejser syd på.

Han havde været flere dage i Koster ø-havet og kendte en god ø.

Det var en fabelagtig ø.

Jeg har fundet to kilder, så man kan være der længe. Man skal bare skifte lejrplads jævnligt. Det er nationalpark og man må kun være på samme plads to dage i træk.

Syd for øen er der et mylder af små øer og skær med små kanaler imellem så man kan padle rundt i timevis og fare sig selv vild.

Snakken stoppede stort set ikke i de tre dage der gik til han skulle sydover igen. Vi fik padlet rundt og fisket og fortalt en masse røverhistorier.

Det er sjældent at møde et menneske man har så meget tilfælles med så det er nok ikke den sidste kajaktur vi tager sammen.

Dagen efter han var taget afsted så jeg Sisyfos efter under bunden. Mange steder langs kølen er kevlarbåndet slidt igennem og hælen er jeg kommet til at banke mod nogle sten når jeg har sat den i vandet.

Jeg har heldigvis været forudseende nok til at have epoxy og andet reparaturgrej med så jeg fik det fikset.

Det er ikke meget skade i forhold til at blive trukket op på klippe og hen over sten så mange gange.

Skade på hælen kan jeg forebygge ved at være mere påpasselig og slid på kølen kan jeg gøre mindre. Jeg har nogen plasticrør med til at trække kajakken hen over for at skåne kølen, dem må jeg bruge noget mere.

Ofte har jeg også lagt tang eller træpinde imellem for at undgå skrabe den direkte hen over klippe eller grove sten. Det kan jeg også gøre mig mere umage med.

Med en ø med kilder hvor jeg kunne få vand, var der pludselig mulighed for at blive i området i et par uger. En af dagene efterlod jeg min lejr og padlede ind til Syd-Koster og købte ind i det lille supermarked der ligger midt på øen.

Der var skiftevis dage med blæst og stille dage hvor jeg kunne komme rundt mellem øerne. Dage hvor jeg kunne læse og dage hvor jeg kunne fiske.

En af de stille dage padlede jeg ud til en af de vestligste øer hvor der er et fyrtårn og en gammel fyrmesterbolig.

Man kan åbenbart booke et ophold på fyrmestergården hvis man vil lave lidt vedligeholdelsesarbejde.

Da jeg var der stod et par og malede gelænderet langs stien op til selve fyrtårnet. De havde en bakke med snacks, hvidvin og kaffe stående ved siden af stien og vi blev enige om at de nok havde Sveriges bedste arbejdsplads.

Dagene efter var jeg blæst fast igen og fik læst og dovnet noget mere.

Vejrudsigten lovede blæst nogle dage senere og jeg tænkte at jeg hellere måtte komme op og vende ved den Norske grænse. Det passede med et par dage der var nogenlunde rolige og derefter ville det blæse op.